Viborg SV

15 børn og unge prøvede kræfter med tennis for første gang

Viborg Lawn Tennis Forening (VLTF) havde besøg af 15 børn, der alle spillede tennis for første gang. VLTF er en del af Den Vildeste Idrætssommer og tilbyder forskellige tennisaktiviteter på www.fitdeal.dk 

Begynderdagen, der varede 3 timer, startede med at deltagerne skulle lære, hvordan man holder på en ketcher. Der var nemlig ingen af børnene, der havde spillet tennis før.

Og det er også en del af tanken med Den Vildeste Idrætssommer, at mange borgere skal ud og prøve nye idrætsaktiviteter. Både for at få gode oplevelser, men også for at friste med medlemskaber af kommunens mangfoldige foreningsliv.  

Formand i VLTF, Anette Thorning, beretter om en succesfuld dag:

– Næsten alle børnene fik en positiv oplevelse med tennis og for os har det været en god måde, at kunne vise faciliteter og trænere frem på for potentielle medlemmer. Der var rigtig fin stemning, og vi spillede faktisk små dueller til sidst. Flere af børnene har allerede tilmeldt sig til familietennis og vores sommertennisskole, der ligeledes er tilgængelige på fitdeal.dk

Kommentarer