På en minkfarm i Hvidding i Tjele arbejder minkavler Anders Christensen i disse dage fra tidlig morgen til sen aften med at aflive sine 25.000 mink. Raske mink vel at mærke. Han handler på ordre fra regeringen, som onsdag i sidste uge beordrede, at hver eneste mink på hver eneste danske minkfarm skal aflives for at forhindre eventuel mutation af coronavirus. Mandag kom det frem, at ordren, der også omfattede aflivning af raske dyr, slet ikke er lovlig, og nu rammes regeringen af massiv kritik fra begge sider af Folketinget.

Skingrende skørt. Så kontant beskriver minkavler Anders Christensen regeringens beslutning om, at alle mink i Danmark skal slås ned inden mandag den 16. november. Beskeden kom fra regeringen onsdag i sidste uge, og i visheden om, at lovgrundlaget for ordren var på plads, gik han tidligt torsdag morgen i gang med aflivning af sine dyr.

Anders Christensens minkfarm ligger på Skovagervej nord for Hvidding. Langt væk fra sikkerhedszonen og andre farme i øvrigt.

– Jeg har 12,5 kilometer til den nærmeste farm, som ligger ved forskningscentret i Foulum; vi har ingen smitte her og har ikke haft det, så det en fuldstændig tåbelig beslutning, siger den 49-årige minkavler, som mener, at der er mere end et sundhedsmæssigt motiv bag regeringens dekret.

– Som jeg ser det, så er Mette Frederiksen blevet presset af støttepartierne. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at venstrefløjen altid har ønsket minkerhvervet nedlagt. I coronaens navn har hun så genindført enevældet, og nu udøver hun magtmisbrug. Så simpelt kan det siges, lyder det fra Anders Christensen.

Anders Christensen foran minkfarmen, som han selv har bygget op siden etableringen i 2004. Når den sidste mink er pelset, ved han ikke, hvad der skal ske med ejendommen. “Den kan jo ikke bruges til andet end minkavl”, påpeger han lakonisk. Foto: Gitte Hagsholm

Mister alt

Han flyttede til egnen i 1996, og i 2004 købte han landejendommen i Hvidding Skovager, hvor han etablerede sin minkfarm, som i dag består af 15 huse, der kan rumme i alt 36.000 dyr.

– Jeg har bygget det hele op fra bunden. Vi rejste spærene på den lukkede bygning 4. januar 2005, og det nyeste er hus blev opført for bare fire år siden, fortæller minkavleren, hvis farm er den andenstørste i Viborg Kommune.

Eller var.

For de seneste dage er antallet af mink reduceret væsentligt i takt med aflivningerne.

En katastrofe for minkavleren, hvis farm er personligt ejet.

– Jeg mister det hele. Min opsparing, min pension, mit levebrød, mit livsværk. Alt, siger Anders Christensen, som mener, at regeringens drastiske beslutning er taget uden skelen til de økonomiske konsekvenser både for minkavlerne, men også for landet.

Også hans faste medarbejder gennem snart syv år, Vitalii Nakonechnei, der kommer fra Ukraine, får det konsekvenser for.

– Vitaliis kone og barn er flyttet til Danmark, og familien har lige købt hus i Hammershøj, så de bliver også ramt, når jeg ikke kan tilbyde ham arbejde længere, siger Anders Christensen.

Der er delte meninger om minkavl i Danmark. Med regeringens påbud – retmæssigt eller uretmæssigt – vil minkmodstanderne nok vejre morgenluft. Anders Christensen er ikke i tvivl om, at påbudet er politisk motiveret. Foto: Gitte Hagsholm

Ugennemtænkt

Han undrer sig over, at man ikke har været mere kreativ og fundet en løsning, hvor man kunne bibeholde avlsmateriale til fremtidig drift af en væsentlig eksportvare.

– Jeg kan ikke forstå, at man ikke kunne skåne nogle af de ubesmittede farme, som tilmed ligger isoleret fra andre farme, som min for eksempel gør. Så vi som minimum kunne bevare en bestand af danske avlsdyr, der uden sammenligning er de bedste i verden, lyder det fra den frustrerede minkavler, der også ryster på hovedet over Fødevarestyrelsens håndtering fra starten.

– De skulle have rådført sig med minkavlerne, da man konstaterede de første smittede mink. Og man skulle have inddraget avlerne i processen med at inddæmme smitten og få dyrene slået ned. I det hele taget er der meget i den her sag, der ikke virker logisk, og ingen tør tage et reelt ansvar for de beslutninger, der bliver truffet, siger han.

Der er pres på Skovager Mink i øjeblikket, hvor besætningen på 25.000 mink skal være aflivet senest 16. november. Anders Christensen har lejet en frysecontainer for at kunne opbevare minkene, inden der bliver plads på minkpelseriet. Foto: Gitte Hagsholm

Nytteløst at udsætte

Mandag kom det som nævnt frem, at regeringen slet ikke havde lovhjemmel til at beordre raske besætninger uden for sikkerhedszonen slået ned. Dette skulle løses ved at gennemføre en hastelov tirsdag, men det fik oppositionen sat en stopper for. Og herefter er påbudet over for minkavlere uden for zonen principielt ophævet.

Anders Christensen fortsætter imidlertid med at aflive sine dyr. Bliver hanfærdig med det senest 16. november, vanker der nemlig en ‘hastebonus’ fra staten på 20 kroner pr. mink.

– For mit vedkommende drejer det sig om godt en halv million kroner, og det har jeg ikke råd til at sige nej til. Ikke med den usikre fremtid, vi kigger ind i lige nu, siger han.

Mandag aften holdt minkavlerne møde med deres brancheforening for at blive klogere på, hvordan de skal forholde sig.

Konklusionen var ifølge Anders Christensen, at en lov, der lukker minkerhvervet midlertidigt, vil blive gennemført under alle omstændigheder. Hvis ikke i morgen, så i den nærmeste fremtid.

– Så vi ved reelt ikke om branchen bliver lukket ned i et eller flere år. Og i givet fald, hvornår. Jeg fylder 50 til næste år, og skal jeg så starte forfra om måske først tre, fire eller fem år. Det har taget 10-15 år at vækste min farm til det, den er i dag, så det tror jeg ikke, jeg orker, siger han.

Minkavlerne fik også oplyst, at der desuden bliver nedsat en taksationskommission, som, når lovgrundlaget er på plads, skal ud og vurdere minkfarmene i forhold til enten erstatning eller ekspropriation. Der foreligger dog ikke nogle klare indikationer af, hvad man kan forvente.

– Så jeg fortsætter med at pelse mine mink, så har jeg trods alt noget at leve af et stykke tid, lyder meldingen fra Anders Christensen, som midt i al elendigheden er rørt over den hjælp og støtte, han har modtaget.

– Venner og kolleger har tilbudt deres hjælp med arbejdet, mange har ringet for at spørge til mig, og andre er kommet med kage eller bare kommet forbi for at opmuntre mig. Det er overvældende, og det er jeg meget taknemmelig for.

Ved indgangen til Skovager Mink viser et skilt, at minkfarmen gerne inviterer særligt skoleelever indenfor for at se, hvad en minkfarm er for en størrelse. Ved gården i baggrunden kan man se, at Anders Christensen flager på halvt for at demonstrere den situation, virksomheden lige nu befinder sig i. Foto: Gitte Hagsholm