Kultur

Vil du hjælpe ukrainere i Viborg?

Viborg Kommune inviterer til møde for alle de organisationer, foreninger og viborgensere, som ønsker at hjælpe ukrainere, som enten er kommet eller er på vej til Viborg Kommune.

Formålet er at give en status over, hvordan situationen i Viborg Kommune er lige nu og skabe rammen for et koordineret samarbejde mellem frivillige og kommune om at hjælpe de ukrainske borgere.

– I Viborg Kommune er der heldigvis mange aktører, som står klar til at åbne både deres døre og hjerter for mennesker i en svær situation. Jeg håber, at både organisationer og borgere vil møde op og hjælpe med, at vi sammen får løst den store og vigtige opgave at give de ukrainske gæster trygge rammer i Viborg, siger borgmester Ulrik Wilbek.

Mødet finder sted torsdag den 10. marts 2022 kl.17.00-18.00, i Multisalen i Viborg Rådhus, Prinsens Alle 5.

Program

Kl. 17.00 Velkomst v/ 1. viceborgmester Mads Panny

Kl. 17.10: Status for ukrainerne i Viborg og kommunens rolle v/ kommunaldirektør Lasse Jacobsen

Kl. 17.15: Sådan modtager kommunen ukrainske borgere, og sådan kan du bidrage v/ arbejdsmarkedschef Charlotte Burvil

Kl. 17.25: Spørgsmål og forslag fra deltagerne

Kl. 17.40: Mulighed for netværk mellem frivillige og organisationer

Kl. 18.00: Tak for i dag.

Kommentarer