Viborg Uddannelsesnetværk indgår samarbejdsaftale
Alle ungdomsuddannelser i Viborg Kommune indgår tirsdag 5. september en samarbejdsaftale omkring visionen ”Alle unge i skal have en uddannelse i Viborg Kommune”. Det nye samarbejde hedder Viborg uddannelsesnetværk.
Samarbejdet markeres ved en mini-konference tirsdag 5. september klokken 7.30–10.00.
Konferencen krydres med forskellige oplæg om unge og uddannelse og hvor samarbejdsaftalen officielt tiltrædes.
Det foregår på Viborg Produktionsskole, hvor Viborg Uddannelsesnetværk præsenteres, og en samarbejdsaftale mellem alle ungdomsuddannelser i Viborg Kommune indgås.
Formålet med dette nye netværk er: “at etablere et aftalesystem, der sikrer at alle unge i Viborg er i et positivt uddannelsesforløb:
• At sikre gode overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse
• At fastholde eleverne på deres uddannelse
• Alternativt at bistå med et uddannelsesskifte, så der er tale om et omvalg og ikke et frafald
Netværket giver således de unge mulighed for at prøve forskellige retninger af, uden at det opleves som en
fiasko. Det er vigtigt at alle finder den rette vej.
TULU (Tværgående udvalg for ledige unge) har bevilliget midler til netværket med henblik på facilitering og
udmøntning i praksis.
Fakta
Viborg Uddannelsesnetværk består af Mercantec, Skive-Viborg HF; VUC, Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted- Viborg, Asmildkloster Landbrugsskole, Viborg Gymnasium; Hf, Bjerringbro Gymnasium, Viborg Katedralskole, Viborg Produktionsskole, Viborg Ungdomsskole, Ungdommens Uddannelsesvejledning, grundskoleområdet i Viborg Kommune, arbejdsmarkedsområdet i Viborg Kommune, Familieafdelingen i Viborg Kommune inkl. PPL.
Kommentarer