Kultur og events

Viborg spiser sammen

Foto: Viborg Kommune

Viborg spiser sammen – og det sker mandag den 30. maj på Hald Hovedgaard.

Fælles måltider hjælper til at skabe fællesskaber, og derfor inviterer ’Viborg Spiser Sammen’ til en hyggelig fællesspisning ude på det skønne Hald Hovedgaard.

’Viborg Spiser Sammen’ sørger for maden, og der er mulighed for at købe drikkevarer. Arrangementet, der finder sted mandag d. 30. maj, begynder kl. 18 og varer et par timer.

Centerleder Peter Q Rannes vil undervejs fortælle om Hald Hovedgaard og stedets spændende historie.

En spisebillet koster 30 kr. pr. person. Køb billetter på www.viborgbib.dk eller på et af bibliotekerne i Viborg Kommune.

Hald Hovedgaard finder du på adressen Ravnsbjergvej 76, 8800 Viborg.

Bag ’Viborg Spiser Sammen’ står Kulturselskabet, De Frivilliges Hus – Stationen og Viborg Bibliotekerne.

Kommentarer