Viborg Museum er af Slots- og Kulturstyrelsen blevet tildelt 100.000 kroner til forskning i stenøkser fra tragtbægerkulturen. En slidsporsanalyse af stenøkserne skal gøre os klogere på, hvad de forhistoriske økser har været brugt til i rituelle sammenhænge.

Slots- og Kulturstyrelsen har netop tildelt Viborg Museum 100.000 kroner til projektet ”Ritualiserede biografier af tragtbægerøkser fra det sydlige Limfjordsområde”. Casper Sørensen, der er arkæolog på Viborg Museum, og Mathias Bjørnevad, der er ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, står bag projektet. De forventer, at deres forskning vil kaste nyt lys over tragtbægerkulturen, der varede fra cirka 3950 f.Kr.-2800 f.Kr.

Økser og ritualer i tragtbægerkulturen

Tragtbægerkulturen er kendt for at være den første kultur, der bragte jordbrugskulturen til Norden. Den markerer dermed overgangen fra jæger-samlersamfundet til agerbrug og er dermed begyndelsen til yngre stenalder. I tragtbægerkulturen var der udover langhøje, dysser og jættestuer blandt andet også tradition for at lave stenøkser.

På jagt efter motiverne bag de rituelle handlinger

I hele landet er der fundet et stort antal sten- og flintøkser, der bevidst er lagt i grave eller depotfund – enten som enkelte økser eller flere sammen. Eftersom der er tale om en bevidst handling, kan deponeringer af stenøkser derfor ses som et led i en betydningsfuld, rituel handling.

Det er netop øksernes udformning, anvendelse og de bagvedliggende religiøse motiver for tragtbægerkulturens deponeringspraksis, de to arkæologer vil undersøge i projektet, som starter i januar 2018. Projektet tager afsæt i mikroslidsporsanalyser af stenøkserne, som er en velkendt metode inden for arkæologi.