Debat og politik

Viborg Kommune bør påtage sig nøglerolle i dansk energipolitik

David Munk-Bogballe. Privatfoto

Debatindlæg af David Munk-Bogballe, Fastruplund, Tjele

Det er uansvarligt at basere den danske energiforsyning på vindmøller og solceller. Når solen skinner, og vinden blæser, bliver der i dag produceret mere strøm, end danskerne bruger. Det medfører, at spotprisen på strøm styrtdykker. Der er for meget strøm, og den kan ikke afsættes, hvis den overhovedet kan transporteres.

Vores vind- og solskinsdage følges ofte med vores nabolandes; når vejret er perfekt for solceller og vindmøller herhjemme, er det det også hos naboerne. Jo mere vind og sol der sættes op, jo lavere bliver forsyningssikkerheden dermed, da vores naboer ikke vil købe strømmen, når vi har for meget og ikke kan levere den, når vi har for lidt.

Strøm skal forbruges i det sekund, den produceres, og ingen sober analyse vil pege på, at det inden for de næste år er i nærheden af at være realistisk endsige betaleligt at bygge systemer, der i tilstrækkeligt omfang kan gemme den til senere. I dag løses problemet med udsving i strømproduktionen ved at indsætte energikilder, der kan styres uafhængigt af vejret. Vi kan afbrænde naturgas, for eksempel. Det er imidlertid ikke godt for CO2-regnskabet, og det er samtidig enestående dårlig ressourceudnyttelse at have store og dyre energianlæg stående for kun at bruge dem af og til. Det ville være smartere at anvende kernekraft – en energikilde, der ikke alene er stabil og vejruafhængig, men også CO2-neutral.

Energiøer er en dyr og dårlig løsning.

Frem mod 2050 vil det danske behov for strøm ifølge regeringen og Energistyrelsen seksdobles. Skal den fremtidige efterspørgsel dækkes med energiparker som den, der er foreslået ved det naturskønne og endda beskyttede naturområde ved Tjele Langsø, skal der bruges et areal, der strækker sig fra Aalborg til Barcelona i en kilometers bredde. Det er absurd, ikke mindst fordi der er behov for at opføre og vedligeholde vejruafhængige og CO2-udledende kraftværker, der kan producere strømmen, når vejret svigter.

Økonomisk er det helt uansvarligt, og beslutningen om at anlægge energiøen i Tjele og de mange andre vind- og solprojekter, der er foreslået i både Viborg, men også andre kommuner, er mildest talt problematisk. Som et rigt og velfungerende land kan vi ikke være tjent med en så dyr og ustabil energiforsyning, der allerede nu kræver, at man som almindelig forbruger inddrager nattetimerne til den strømforbrugende del af husholdningsarbejdet for at få adgang til betalelig strøm.

Kernekraft er sikkert, billigt og effektivt.

Ifølge EU-kommissionen, WHO og FNs klimapanel er kernekraft, alt medregnet, (sammen med solceller) den sikreste af alle energiproduktionsformer. Sikrere end kulkraft, naturgas, biomasse og vindmøller. Og så er den omtrent 6.000 gange mere effektiv per m2 end landvindmøller.

Blot som illustration producerer det kernekraftværk, der åbnede i Barakah i De Forenede Arabiske Emirater i 2020 og fylder mindre end den planlagte energiø i Tjele, 42,4 TWh strøm om året. Det er 4,4 TWh mere end hele Danmarks nuværende strømforbrug. Kraftværket har en forventet levetid på minimum 60 år. En landvindmøllepark med samme kapacitet ville koste det tredobbelte, en havvindmøllepark det femdobbelte, og begge ville levere strøm, som vinden blæser.

Viborg Kommune bør iværksætte undersøgelse.

I Sverige og Finland udvides produktionen af kernekraft med opførelse af flere nye værker, og også i Norge har man indset nødvendigheden af at sadle om fra de ustabile, vejrafhængige og pladskrævende energikilder. Flere norske kommuner er i dag i gang med at undersøge mulighederne for at etablere kernekraftværker i samarbejde med Norsk Kjernekraft.

I Viborg Kommune burde vi gøre det samme og sætte gang i lignende undersøgelser. Der analyseres allerede på fjernvarmeområdet, og det ville være naturligt og klogt at følge op med et initiativ i forhold til kernekraft.

Vi har faktisk ikke råd til at lade være, for hvis energisystemet skal levere billig, stabil og CO2-neutral strøm i de store mængder, der er behov for, er der ingen vej udenom.

 

Kommentarer