Skals

Viborg/Kjellerup Landboungdom satte spot på køernes adfærd

Se billedserie Billede af køerne

Jakob og Nita Gade fra Stakildgaard ved Skals, var vært for 21 unge mennesker fra Viborg/Kjellerup Landboungdom den 28. november, som gerne ville blive klogere på, hvad køerne laver, når der ikke lige er folk i nærheden.

Kvægrådgiver Morten Otte fra LandboNord, havde besøgt bedriften et par dage i forvejen, hvor han havde
været ude og sætte kameraer op i stalden. Han var denne aften med i stalden, hvor der var en kort gennemgang af stalden og dyrene.

Efterfølgende var det tid til at komme ind i varmen, hvor der var plads til alle ved familiens langbord. Morten Otte præsenterede ny videooptagelse af køernes adfærd. Deltageren fik til opgave om de kunne spotte noget på videoen, som gav anledning til spørgsmål eller kommentarer.

Jakob Gade var meget lydhør for om refleksionerne gav anledning til ting, opgaver eller rutiner, der kunne ændres for at skabe bedre komfort for køerne, som i sidste ende gerne skulle betyde, at køerne ville kvittere med mere mælk i tanken.

Der kom flere gode bud fra de unge mennesker: ”Du skal have flyttet nakkebøjlerne ved køerne”. ”Robotskraberens station kan den ikke have en anden placering?”. ”Hvad med at fjerne ydermuren, så der kan komme mere luft ind i stalden?”

Der var en god dialog om køer, optimering og udfordringer.

Viborg/Kjellerup Landboungdom holder et tilsvarende arrangement den 6. december klokken 19.00, hos en nyetableret ung landmand, Brian Husted i Viborg.

Tilmelding er nødvendigt til Jeppe Møller Andersen telefon 53 61 99 05 – maksimum 20 deltagere. Medlemmer af Landboungdom deltager gratis og hvis ikke man er medlem, koster det 150 kroner.

Kommentarer