Bjerregrav

Verdens hurtigste jæger, vild mad og pletskud i efterårsferien på Hvolris

Hvolris Jernalderlandsby: Fremsendt foto

Jernalderfolket indtager igen Hvolris Jernalderlandsby i efterårsferien. Der kommer liv i de gamle jernalderhuse, og både børn og voksne kan prøve kræfter med smedning, fletning af bånd og bueskydning tirsdag, onsdag og torsdag i efterårsferien.

Tirsdag den 17. oktober klokken 13.00 præsenterer falkoner Frank Skaarup sin elegante vandrefalk. Vandrefalken er verdens hurtigste jæger, og du kommer helt tæt på den under opvisningen.

Onsdag den 18. byder naturvejleder Hanne Sørensen på vild mad. I fællesskab samles ingredienserne fra naturens store spisekammer og sammensættes til en lækker ret tilberedt over bål.

En god bueskytte var guld værd i jernalderen. Torsdag den 19. er der bueskydning med Viborg Bueskyttelaug. Prøv at ramme plet med langbue og få gode tips om skydeteknik.

Landsbyen er åben alle tre dage klokken 11-17. Det er GRATIS for børn. Voksne entré 60 kroner.

Læs mere om Hvolris Jernalderlandsby på deres hjemmeside.

Kommentarer