Regionshospitalet Viborg afslutter nu projekt “Demensvenlige sygehuse”, og i den forbindelse er der givet et kvalificeret bud på, hvordan man arbejder demensvenligt. Det handler om at uddanne alle faggrupper på et hospital, om at skabe arbejdsgange, der gør det muligt at tage hensyn, om at inddrage pårørende og om at tilpasse de fysiske omgivelser, så patienter med demens for eksempel kan finde vej og finde ro.

Målet er at give patienten og de pårørende en bedre oplevelse, men i høj grad også at højne behandlingens kvalitet og ikke mindst give fagpersonerne den tilfredsstillelse, der ligger i at være i stand til at hjælpe et sårbart menneske.

Projektet har været et samarbejde mellem Nationalt Videnscenter for Demens og udvalgte hospitaler – herunder Regionshospitalet Viborg. Sundheds- og Ældreminister Magnus Heunicke udtaler i forbindelse med projektets afslutning:

– At være et demensvenligt sygehus kan handle om, at hele personalet – fra portør til overlæge – er bevidste om, at man har at gøre med patienter, der har behov for en ekstra tydelighed og ro, når man taler med dem. Eller det kan handle om, hvordan man indretter sygehuset, med tydelig skiltning, genkendelige farver og med billeder og indretning, der medvirker til tryghed.  Når landets sygehuse vælger at arbejde demensvenligt, så vil det have en positiv afsmittende effekt for alle andre. Et demensvenligt sygehus er i bund og grund et patientvenligt sygehus.

Arbejdet med demens bærer frugt og fortsætter

Resultaterne fra projekt “Demensvenlige sygehuse” bliver præsenteret på en konference torsdag den 30. januar, hvor repræsentanter fra HE Midt deltager.

– Det har været en fantastisk rejse at være udvalgt til at være en del af det her projekt. Vi har fået en masse relevant viden og gjort os mange erfaringer, som vi nu bruger i vores arbejde med patienter med demens. Samtidig har vi fået blod på tanken og glæder os nu til at arbejde videre med et nyt projekt om demens, der så småt er ved at få luft under vingerne, siger oversygeplejerske Ulla Veng fra Neurologi på Regionshospitalet Viborg.

I et nyt projekt skal hospitalet nemlig styrke demensindsatsen yderligere. Projekter handler om, at hospitalet skal etablere et korps af frivillige tryghedspersoner for patienter med demens. Tryghedspersonerne skal hjælpe med at skabe ro hos patienter med demens og give dem nærvær, smil og tid. Det kan eksempelvis gøres ved at holde patienternes hånd, synge en sang, læse en bog, spille et spil eller lave noget håndarbejde sammen med dem, mens de er indlagt på hospitalet.

“Hvem er jeg-skema” hjælper patienterne

Et nyt skema er et godt eksempel, som i mange henseender forbedrer behandlingskvaliteten for patienter med demens. Det nye ”Hvem er jeg”-skema kan medvirke til at rette op på uligheden i sundhedssystemet, og det kan bidrage til at skabe tryghed, værdighed og sikkerhed for patienter med demens.

Det kan det, fordi det ganske enkelt kan gøre behandlingen bedre for patienter med demens, når lægen eksempelvis ved, hvad vedkommende skal kalde patienten. Eller når sygeplejersken er forberedt på, at patienten lider af nattevandring, og at lyset derfor skal være tændt på toilettet om natten for at undgå det. Eller at sosu-assistenten ved, hvad patientens datter hedder, så de kan få en snak om det, når vedkommende hjælper en patient med demens på stuen.

Skemaet er blevet udviklet og taget i brug på Regionshospitalet Viborg som en del af det toårige projekt. I løbet af den tid har personalet i Neurologi og Akutafdelingen samarbejdet og høstet gode erfaringer undervejs. De nye tiltag og arbejdet med patienterne fortsætter, selvom projektet nu er slut. Flere afdelinger i Hospitalsenhed Midt har ladet sig inspirere af projektet og følger derfor trop og høster frugten af de gode tiltag og erfaringer, projektet har ført med sig.

Baggrund

For mennesker med demens kan et sygehusbesøg være udfordrende. At huske aftaler, forstå sammenhængen mellem undersøgelse og behand­ling, forklare egne symptomer og afkode kommunikationen er svært og kræver særlige hensyn for at sikre en behandling af høj kvalitet.

Det, der er rigtigt for de fleste patienter på de danske sygehuse, er ikke nødvendigvis rigtigt for patienter med demens. Patienter med demens tåler for eksempel mindre doser medicin, og de giver ikke nødvendigvis selv udtryk for bivirkninger eller ændring i symptomer.

Patienter med demens har med andre ord særlige behov, som kræver en særlig indsats.

Internationale undersøgelser viser, at patienter med demens i højere grad end andre udsættes for utilsigtede hændelser som delir, fald og hospitalserhvervede infektioner på sygehuset. Det øger risikoen for længere indlæggelsestid og genindlæggelser.

Projektet er et led i National Demenshandlingsplan 2025.