Af Birthe Harritz, Velfærdsdemokraterne

Der er næppe nogen, der kan sige sig fri for at erkende, at vi i disse år lever i en usikker verden – med krige, klimaforandringer og stigende globale spændinger.

Men jeg kender også mange mennesker, der føler sig usikre af helt andre grunde. Det er de mange lodsejere, som i øjeblikket lever i uvished om, hvorvidt de er købt eller solgt.

Det gælder blandt andet lodsejere, hvis jord måske kommer i spil i forbindelse med opførelse af vindmøller, solceller og biogasanlæg. Det gælder dem, der ejer jord i områder, hvor en mulig industripark skal placeres. Og det gælder i særdeleshed de mange landmænd, der står til at blive berørt af aftalerne i den grønne trepart.

Jeg mener ikke, at vi skal have minkavl i Danmark – men jeg er samtidig skuffet på vegne af de minkavlere, der stadig ikke har modtaget den kompensation, de blev lovet for nedlukningen af deres farme. Og nu ser vi en lignende situation udspille sig i forbindelse med den grønne trepart. Regeringen har sat processen i gang – men evner ikke at følge med, når det gælder aftaler med de lodsejere, der står midt i usikkerheden.

De landmænd, som kan blive berørt af aftalerne, lever i dag i uvished – både om deres fremtid og om de økonomiske konsekvenser for dem selv og deres familier. Samtidig hænger EU’s krav om at overholde klimamålene som en trussel i baggrunden.

Jeg anerkender fuldt ud, at klimaforandringerne er virkelige – og at de sker i langt hurtigere tempo, end jeg havde forventet. Vi har travlt med at iværksætte fornuftige tiltag for at bremse udviklingen. Men hastværk er lastværk. Det er nødvendigt, at der er sammenhæng i de beslutninger, vi træffer. I øjeblikket ser vi desværre, at der mangler en overordnet, holdbar plan – og det efterlader mange lodsejere i uvished og frustration.

Jeg har fulgt den multifunktionelle jordfordeling i Nørreådalen, som fandt sted i mit lokalområde. Her blev der holdt mange møder hjemme ved køkkenbordene hos de enkelte lodsejere, hvor man grundigt gennemgik vilkårene, før der blev indgået individuelle aftaler. Den proces tog tid – men det var også det, der gjorde, at omlægningen blev gjort ordentligt.

Ting tager tid. Og når vi skal omlægge jord og livsgrundlag, skal det ske med respekt for de mennesker, det går ud over.