Vammen

En uge med sved på panden

Fredag sluttede en uge i sportens tegn på Langsø Friskole, og børn fra både børnehuset og friskolen deltog var med til at give den gas den sidste dag inden efterårsferien. Fremsendt foto

Fredag varmede elever over hele landet op til en uges efterårsferie. På Vammen Friskole var det kulminationen på en uge med sved på panden.

Hele uge 41 har stået i sportens tegn på Langsø Friskole i Vammen. Alle elever har ugen igennem deltaget i et væld af aktiviteter fra svømning, stjerneløb rundt i byen og aktiviteter i Langsø hallen.

Hjernecellerne blev ligesom musklerne trænet i ugens løb, når den stod på blandt andet morsekoder og læsning.

Ugens aktiviteter kulminerede fredag, hvor friskolen ligesom resten af landet løb og cyklede til skolernes motionsdag som optakt til efterårsferien.

Selv børnehave- og vuggestuebørnene løb med, så der blev virkelig kæmpet i alle årgange.

Under sådan et løb ser man med al tydelighed det gode fællesskab der er på skolen. På tværs af årgangene blev der råbt opmuntrende ord, holdt i hånden, joket, og hvis en faldt eller hang med hovedet, sprang andre elever til for at hinanden op igen.

Som afslutning på dagen blev der uddelt præmier til de fra hver årgang, der havde løbet længst, og det blev meget synligt, hvor meget de havde kæmpet.

Mange af børnene havde løbet omkring 11 kilometer på 1 time og vil dermed kunne give de fleste voksne baghjul.

Nogle elever havde taget et særligt ansvar for deres kammerater under dagens strabadser, og de blev hyldet som fightere sammen med dem, der havde kæmpet for at klare den og overvundet sig selv.

Ude i hjemmene vil der helt givet være træthed at spore, men mon ikke også en vis stolthed og glæde over at have udfordret sig selv vil kunne findes. Eleverne kan i hvert fald holde efterårsferie med god samvittighed.

Eleverne havde det fineste vejr til udendørsaktiviteterne i fredag. Fremsendt foto

Kommentarer