Debat og politik

Udvikling i kommunens lokalsamfund?

Debatindlæg af Lars Mogensen. Byrådsmedlem for Liberal Alliance.

I sidste uge skulle teknisk udvalg i Viborg Kommune tage stilling til et projekt med dagligevarebutik,  og 16 boliger i Hammershøj. Det blev desværre til et NEJ fra et enigt udvalg.

Begrundelsen fra udvalget er, at det er vigtigt at passe på vores bymidter i oplandsbyerne……….

Det ærgrer mig rigtig meget, at det blev til et nej til udvikling i Hammershøj.

Der er langt imellem, at en stor dagligvarekoncern vil investere massivt i en af kommunens lokalsamfund. Endnu en dagligvarebutik og ikke mindst 16 nye boliger vil i den grad kunne sætte gang i udviklingen i Hammershøj.

Hammershøj har med sin beliggenhed ved 2 store færdselsårer et stort potentiale for vækst og udvikling. Som et af få lokalsamfund i Viborg Kommune har Hammershøj allerede adgang til en motorvej og Viborg og Randers nås indenfor 20 minutter.

Dagligevarekoncernen har med stor omhu udvalgt sig den unikke placering i Hammershøj og tror på potentialet for vækst og udvikling.

Det har i debatten været fremført, at en ny dagligvarebutik vil gå udover den lokale brugs.

Jeg handler af og til i Hammershøj Brugs og synes bestemt det er en god butik. Jeg tror på, at der er plads til begge butikker, og som borgerlig liberal politiker har jeg den grundholdning, at konkurrence er sundt og er med til at sikre skarpe priser og sunde virksomheder til gavn for borgerne.

Kommentarer