Læserindlæg af Eva Pinneru (S), næstformand for børne-& ungdomsudvalget og formand for børne-& ungeudvalget i Viborg Kommune.

I Viborg kommune har retningen været helt klar gennem de sidste mange år, at når vi anbringer børn uden for hjemmet, foregår det fortrinsvis hos plejefamilier og specielt når det drejer sig om nyfødte og mindre børn.

Det gør vi, fordi den basale tilknytning og stimulation er helt afgørende for børns udvikling, men det betyder også, at vi taler om et meget kompliceret forhold. Vi ansætter familier til at varetage omsorgen og stimulationen af små børn og for at kunne udfylde den opgave, må man nødvendigvis som plejefamilie også involvere sig følelsesmæssigt, men samtidig forpligter loven også kommunen og dermed plejefamilien på at arbejde for hjemgivelse til de biologiske forældre.

Disse forhold kræver i sagens natur rigtig meget af plejefamilierne og dermed også af de sagsbehandlere, der sidder i familieafdelingen.

Hen over sommeren og efteråret har der været historier om plejefamilier, der var utilfredse og følte sig dårligt behandlet af Viborg Kommune. Disse fortællinger synes jeg ikke hang sammen med de værdier om ordentlighed, som vi har i kommunen, og derfor bad jeg om et møde med nogle plejefamilier for at høre deres oplevelser med samarbejdet med Viborg Kommune. Mødet med i alt 12 familier gav anledning til at vi nu har fået gang i nogle dialogmøder mellem plejefamilier og forvaltning.

Men det gav også anledning til, at jeg som politiker undrede mig over, hvorfor vi ikke har et forum, hvor plejefamilierne kan mødes med B&U’s politikere, på linje med den ordning vi har for alle andre ansatte på vores område. Derfor har jeg taget det op i udvalget, og jeg er glad for, at alle var enige i, at kommunale plejefamilier selvfølgelig også skal have muligheden for at diskutere deres vilkår med politikerne på et kommende dialogmøde!