Tyve identificeret med overvågningskamera
Tyve, som var på spil hos Bjerringbro Idrætspark forrige uge, er identificeret. Et overvågningskamera har nemlig fanget dem med “fingrene i kagedåsen”.
Onsdag 26. juli mellem klokken 20.30 og 21 – midt i den almindelige åbningstid – fik Bjerringbro Idrætspark besøg af tre unge mænd, som ikke kom for at dyrke sport.
I stedet brød de en fryser op,hvorfra de stjal is, og de brød nogle skabe op, hvorfra de stjal sportstøj og jakker.
En overvågningsvideo har imidlertid fanget det hele, og det er lykkedes at identificere de tre tyveknægte.
Formand for idrætsparken, Niels Dueholm opfordrer de tre unge mænd til at returnere tyvekosterne, og så håber han, at videoovervågningen vil afholde andre fra at få de samme ideer.
Kommentarer