Tyv kom tilbage på søsters opfordring
Man skal huske at få sin familie med sig, når man tager benene på nakken. Det erfarede en 35-årig kvinde fra Viborg i går, da hun var på indkøb i Fakta på Odshøjvej. Personalet forsøgte at holde hende tilbage, da de opdagede, at hun havde taget varer med, som hun ikke havde betalt for. Det drejede sig om varer for 30 kroner, men kvinden havde ikke tænkt sig at betale og stak af fra personalet, med sit tyvegods.
Uheldigt for hende, var hendes søster af en anden mening, eller også nåede søsteren bare ikke at følge med. I hvert fald vendte personalet sig til hende, for at få hende til at kontakt sin bortløbne søster. Den tilbageblevne ringede søsteren op og opfordrede hende til at komme tilbage og betale. Og tyvene rettede sig efter sin søster. Efter et stykke tid kom hun tilbage og fik betalt de 30 kroner for sine varer.
Kommentarer