Den trommende Viborgpige forbedrer sit talent
Den 11-årige Johanne Astrid fra Viborg, som vandt ‘Danmark har Talent’ sidste år skal snart i lydstudiet for at indspille med sit band Jo and the Mofos.
Mens TV2 op lørdag havde premiere på årets udgave af ‘Danmark har Talent’, så havde sidste års vinder, Johanne Astrid gang i trommestikkerne.
Den unge vinder fortæller til TV2, at pengepræmien fra konkurrencen sidste år er gået til både trommegear og undervisning for at forbedre sit talent.
Det betyder, at hun er blevet teknisk bedre – for eksempel til at rulle på lilletrommen, og så har hun forbedret sin stortrommeteknik, forlyder det fra trommespilleren, som fortsat øver sig to-tre timer om dagen.
Udover at øve sig derhjemme, jammer hun med bandet Jo and The Mofos, som hun optrådte sammen med ved finalen sidste år, og som hun siden har spillet fast sammen med.
Og nu skal de i studie for at indspille deres første plade.
Johanne Astrid fortæller til TV2, at selvom alderen på de fire bandmedlemmer er fra 11 år til over 40 år, så er det egentlig kun højdeforskellen hun bemærker.
Kommentarer