Tre nye steder til kviktest i Viborg Kommune
Fra næste uge åbner tre nye teststeder med kviktest i Viborg Kommune. Det sker i Stoholm, Møldrup og Viborg. Desuden udvides åbningstiderne på kviktest-stederne i Bjerringbro og Karup, så der samlet set bliver tale om en betydelig udvidelse.
I uge 16 åbnes tre nye kviktest-steder i Viborg Kommune, og der bliver dermed endnu bedre muligheder for hurtigt at blive testet for COVID-19.
De nye teststeder åbner i Stoholm Fritids- og Kulturcenter og i Teatersalen på Ammunitionsvej 6 i Viborg den 19. april samt i Møldrup Hallen den 21. april.
I Stoholm Fritids- og Kulturcenter og Teatersalen på Ammunitionsvej i Viborg vil der være åbent alle dage mellem klokken 9.00 og 19.00, mens der testes i Møldrup Hallen hver onsdag, lørdag og søndag i tidsrummet 9.00 til 19.00.
Kviktest-steder i Bjerringbro og Karup får længere åbningstider
Fra mandag den 19. april sker der ligeledes betydelige udvidelser af testkapaciteten i Bjerringbro og Karup.
I Gudenåhuset i Bjerringbro er der fremover åbent alle ugens dage mellem klokken 9.00 til 19.00, mens åbningstiderne i Jethallen i Karup forlænges, så der fremover er åbent for test mandag, tirsdag, torsdag, fredag og søndag i tidsrummet klokken 9.00 til 19.00.
Test for smitte med Covid-19
På Region Midtjyllands hjemmeside kan man finde information om test for Covid-19: Se information om teststeder og åbningstider
Kort over teststeder
Se alle Covid-19-teststeder i Danmark på coronasmitte.dk:
Kommentarer