Tre kvinder løb med Nettos flaskepant
Det skramlede i gården ved Netto i Grønnegade klokken 23.30 i nat. En nabo blev mistænksom og tilkaldte politiet. De tre personer, der gik og rodede i butikkens baggård, tog benene på nakken, da politiet ankom. De blev dog løbet op og standset.
Det viste sig at være tre roma-kvinder fra Aarhus i alderen 51, 36 og 31. De havde “skraldet” – ledt efter for gamle madvarer i containerne, fortalte de politiet. Men de fem store sække, som de slæbte på, fortalte noget andet. De var nemlig fyldt flaskepant.
Kommentarer