Tre biler i trafikuheld i Viborg torsdag eftermiddag
Tre biler kørte sammen på Ll. Sct. Mikkels Gade. Kvinde stoppede trafikken med sin bil for at hjælpe redningsmandskabet.
Klokken 15.45 torsdag eftermiddag modtog vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi en anmeldelse om trafikuheld på Ll. Sct. Mikkels Gade tæt ved Klinikhuset og Patienthotellet.
Uheldet skete i myldretiden, og det skabte kødannelse, som vanskeliggjorde arbejdet svært for redningsmandskabet.
En kvindelig bilist tog en resolut beslutning og spærrede Ll. Sct. Mikkels Gade af ved rundkørslen ved Søndersøparken, så redningsmandskabet kunne få arbejdsro. Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.
Omkring klokken 16.00 var vejen ved at være ryddet.
2 personer blev kørt til kontrol på sygehuset efter færdselsuheldet, oplyser vagtchefen ved Midt-Vestjyllands Politi.
Kommentarer