112

To unge mænd anholdt for tyveri Bjerringbro Gymnasium

De to formodede gerningsmænd til tyveriet på Bjerringbro Gymnasium tirsdag, som Midt- og Vestjyllands Politi har haft efterlyst, er til formiddag blevet anholdt på Viborg Gymnasium og sigtet for flere forhold.

De to anholdte er identiske med de to mænd, som Midt- og Vestjyllands Politi har efterlyst for tyverier på gymnasierne i Bjerringbro og Ikast-Brande.

Ifølge Viborg Stifts Folkeblad var det en medarbejder på Viborg Gymnasium, som genkendte de to fra overvågningsbillederne.

Midt- og Vestjyllands Politi efterforsker en række forbrydelser af samme karakter, begået inden for den seneste måned, som de to mænd ligeledes er under mistanke for.

Politikommissær, Christian Toftemark oplyser, at tyvekosterne fra den seneste måneds forbrydelser er endnu ikke fundet. Politiet retter henvendelse direkte til de forurettede, såfremt kosterne dukker på.

De to mænd fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Viborg i morgen, fredag formiddag.

Kommentarer