Stoholm

Tilladelse til hal og betonplads ved skydebane

Foto fra Stoholm og Omegns Jagtforenings facebook-side

Stoholm og Omegns Jagtforenings ejendom. Klagefristen løber frem til onsdag 18. juli.

Stoholm og Omegns Jagtforening har kommunens tilladelse til at gå videre med planerne om at opføre en hal og en betonplads i forbindelse med en ejendom ved foreningens skydebane på Birkesøvej 16.

Godkendelsen blev offentliggjort 20. juni og efterfølgende sendt i fire ugers høring. Naboerne er tidligere blevet orienteret om planerne, uden at der er kommet bemærkninger til planerne, fremgår det af tilladelsen.

Hallen opføres tæt på arealer, der i kommuneplanen er udpeget som værdifuldt landskab og natur, men fra kommunens side har man vurderet, at der kan gives den fornødne landzonetilladelse, da hallen skal opføres i tilknytning til de øvrige bygninger ved skydebanen.

Det drejer sig om en 15 meter lang, 8 meter bred og 4,8 meter høj hal med beklædning og tag af stålplader. Hallen skal bruges til opbevaring af forskellige maskiner og materiel til flugtskydebanen. Der er desuden givet tilladelse til, at der støbes en 5 gange 8 meter betonplads i tilknytning til den nye hal.

Klagefristen løber frem til den 18. juli.

Kommentarer