Debat og politik

Tilgængelig 4.380 dage i træk – og jeg elsker det

Mette Nielsen (S). Pressefoto

Debatindlæg af formand for Ældre og Sundhedsudvalget – Mette Nielsen (S) – og kandidat til kommunalvalget.

For mig er det vigtigt, at der er sammenhæng mellem land og by – også når pengene skal prioriteres. Attraktive byer uden for Viborg kræver, at der er: byudvikling og forskønnelse, byggegrunde, busforbindelser, erhvervsudvikling, udvikling af nye tiltag og renovering af skoler, børnehaver, plejehjem, haller osv.

Jeg synes også, at det er vigtigt, at der er fritidstilbud til børn og unge i hele kommunen – fordi der skaber sociale, rummelige børn og unge, som senere kan blive livsduelige voksne. Land og ny diskussionen handler for mig ikke kun om, hvor man bor, men også om hvor tilgængelig man er som politiker.

I de 12 år hvor jeg har været politiker, har jeg ikke en eneste gang haft slukket min telefon – altså 12 år gange 365 dage – det betyder, at jeg har været tilgængelig i 4.380 dage i træk både dag og nat! Og ved i hvad?  Jeg elsker det. Hvorfor? Fordi jeg har i 12 år gjort det, som jeg kunne for at leve op til den tillid, som jeg er blevet vist ved valgene.

Først var jeg  formand for det udvalg der skulle ” sikre, at der ikke blev for langt til beslutningerne i Viborg i Demokratiudvalget, og derefter har jeg i  8 år været formand for de store økonomi tunge områder,  som handler om menneskers hverdag. Først var det som formand for socialudvalget og nu som formand for ældre og sundhedsudvalget.

Jeg ved, at når jeg bliver kontaktet, så er det fordi, at der er en presset situation! Og lad mig slå fast: Det vigtigste for mig er; at kommunen er til for borgerne, og det ikke er borgerne der er til for kommunen, og det kræver, at der er politikere der kan, tør og vil holde fast i det fokus – og det vil jeg!

Derfor vil jeg være lige så tilgængelig, som jeg har været i de første 12 år som politiker, og jeg vil kunne træffes: ved personlige aftalte møder, på telefon og mail,  på de sociale medier.  For som borger i Danmarks 2. største kommune, skal man kunne regne med at komme i kontakt med de politikere, der har ansvaret for de beslutninger der træffes, og som har større eller mindre betydning  i forhold til den enkeltes hverdag.

Kommentarer