Tek Talk på Hovedbiblioteket i Viborg: Augmented Reality
Onsdag d. 27. november fortæller Søren Jønson om teknologien Augmented Reality og om hvordan han har brugt det i sin nye bog ’Ildmesteren’. Det sker i Testlab på Hovedbiblioteket i Viborg.
Med Augmented Reality (AR) lægger man et ekstra lag ovenpå den fysiske verden, fx ved hjælp af sin mobiltelefon eller tablet, en teknologi som efterhånden bliver mere og mere almindelig, nu hvor alle efterhånden har erhvervet sig en smartphone.
Søren Jønson, fra Spilfirmaet Lemuria, vil ved denne Tek Talk fortælle, hvordan AR teknologien kan bruges og hvilke muligheder, den åbner op for. Han har netop udgivet bogen ’Ildmesteren’, som ikke er en helt almindelig børnebog, men en smart book. Ved hjælp af en App skal man løse opgaver i bogen og hoppe rundt blandt kapitlerne og selv vælge sin vej igennem bogen.
For teknologi interesserede
Foredraget henvender sig til teknologi interesserede , som har lyst til at høre om og efterfølgende diskutere de nyeste tendenser indenfor teknologi. Der vil være mulighed for at læse i ’Ildmesteren’ og løse de sjove opgaver ved hjælp af AR, og naturligvis vil det også være muligt at købe et eksemplar af bogen.
Det er onsdag d. 27. november kl. 17.00 i Testlab på Hovedbiblioteket i Viborg, at Søren Jønson fortæller om Augmented Reality. Der er fri entre og ingen tilmelding.
Kommentarer