Tao Lützens forunderlige fotocykel på fredag
Når Fotodage Viborg skydes i gang i morgen fredag 4. maj, får vi blandt andet besøg af Tao Lützen fra Pixlart.
Pixlart er et kreativt og nytænkende kunstgalleri, der ligger nord for Aalborg. Med sig tager Tao sin helt egen opfindelse, den fantastiske fotocykel, der kan vise billeder på næsten alle overflader – ude som inde.
– Så når du alligevel skal forbi Foto & Fadøl, der starter på Paletten klokken 17, kan du ved samme lejlighed hilse på Tao, se cyklen og ikke mindst de mange billeder, den viser”, fortæller Mie Andersen fra Viborg Bibliotekerne.
Når klokken slår 21 cykler Tao ud i byens Open by Night og viser billeder på forskellige bygninger og murværk indtil kl. 22.30. Hold godt øje og få en fed fotooplevelse oveni alle byens gode tilbud!
Kommentarer