”At tænke uden gelænder”
”At tænke uden gelænder”. Denne smukke og tankevækkende formulering af den tysk-jødisk-amerikanske filosof Hannah Arendt viser, hvorfor hun er en af de største moderne tænkere.
I et århundrede, hvor tænkningen var låst fast i ideologiernes spændetrøje, tænkte Arendt selvstændigt og på tværs. Derfor har hun bevaret sin aktualitet.
På baggrund af hendes egne erfaringer som jøde i Tyskland er det Hannah Arendt, der formulerer tanken om pluralismens nødvendighed – om at forskellige mennesker skal kunne leve sammen i et fælles samfund.
Eller som hun selv formulerer det: Mennesket findes kun i flertal: som mennesker. ”Hun er på alle måder en usædvanlig tænker, der kan gøre os klogere på vores egen tid”, fortæller foredragsholder og underviser i idéhistorie Claus Christoffersen.
Temadag
Kom til en interessant temadag om filosoffen Hannah Arendt, hvor foredragsholder Claus Christoffersen kommer rundt om hendes liv, filosofi og historie. Temadagen finder sted på Hovedbiblioteket i Viborg, tirsdag den 30. januar klokken 10.00-15.00.
Temadagen er arrangeret af Folkeuniversitet i Viborg og Viborg Bibliotekerne. Billetter koster 150 kroner og kan købes hos arrangørerne eller på viborgbib.dk og er inklusive en let frokost og kaffe.
Kommentarer