Syv Radikale klar til kamp om byrådspladserne
Radikale Venstre i Viborg afholdte opstillingsmøde tirsdag i denne uge og har nu den endelige kandidatliste klar til Kommunevalget den 21. november.
De opstillede er:
Børge Knudsen (spidskandidat), Katrine Fusager Rohde, Jan Rønne, Marianne Tøttrup, Emilie-Johanne Sølbæk, Anne Holme Hansen og Jeannette Enevoldsen
Nummer to på listen er velkendt efternavn på opstillingslisten. Den nye kandidat Katrine Fusager Rohde er nemlig gift med Jens Rohde, som i april meddelte, at han trak sig som spidskandidat til byrådsvalget for at fokusere på sit arbejde i EU.
Katrine Fusager Rohde skriver på sin facebookside:
– Jeg vil tilgå det politiske arbejde ved at diskutere indhold først. Borgerne i Viborg Kommune skal vide, hvad de offentlige tilbud består af – også i årene der kommer. Det kan vi sikre ved at arbejde med prioriterede målsætninger fremfor at tænke på et beløb og så derefter finde ud af, hvad vi kan tilbyde.
Kommentarer