Kultur

En stormandsgård fra yngre jernalder og vikingetid ved Toftum Næs

indsendt foto

Viborg Museum udgravede i 2014 og 2015 i samarbejde med Nationalmuseet og Aarhus Universitet dele af en stormandsgård fra yngre jernalder og vikingetid. Der var spor af fem halbygninger, flere mindre bygninger, mystiske indhegninger og ikke mindst et tårn.

I august og september 2017 har Viborg Museum været i gang med en større udgravning i det område, der ligger nord for det allerede udgravede. Her forventes det at få indblik i yderligere detaljer om indretningen af en eliteresidens i Midtjylland mellem cirka 550-1050.

I foredraget fortæller arkæologerne og museumsinspektørerne Kamilla Fiedler Terkildsen og Katrine Vestergaard om de undersøgte spor af spændende bygninger fra både de nye og tidligere udgravninger. De vil beskrive fund fra nær og fjern og fortælle, hvad der kan ligge bag denne helt specielle plads.

Kamilla Fiedler Terkildsen, og Katrine Vestergaard, fortæller i museets foredragssal, onsdag den 21. marts klokken 19.00-21.00.

Kommentarer