Viborg By

Stor juleudstilling på Hovedbiblioteket i Viborg

Foto: Martin Dam Kristensen

Viborg Bibliotekerne inviterer børn og voksne til at træde ind i et magisk juleunivers, bygget op af rekvisitter og kulisser fra årets store julefilm ”Julemandens Datter 3 – Den Magiske Tidsmaskine”.

Filmens regissør, billedkunstner Erik Peitersen, skaber en totalinstallation, der fylder hele Skakbrættet på Hovedbiblioteket i Viborg. Her får du har mulighed for at gå på opdagelse i filmens fortryllende univers og komme helt tæt på de originale kulisser, rekvisitter og kostumer fra julefilmen, som er optaget i bl.a. Viborg by og forskellige steder i Viborg Kommune.

Et skattekort guider dig gennem udstillingen, hvor du bl.a. kan se frem til at gå på opdagelse i Rektors soveværelse, finde den skjulte dør i Hr. Ravns klunsestue, se Den Magiske Tidsmaskine og prøve at sidde i nogle af filmens kaner.

Cirkusdirektør MR.MÖBIUS fra filmen kommer og underholder børnefamilier to lørdage i december, og bibliotekets Maker Space holder åbent og inviterer nysgerrige til at lave kreativt julepynt, inspireret af udstillingen.

PRAKTISK INFORMATION:

  • Udstillingen kan opleves i perioden 3. november – 30. december på Hovedbiblioteket i Viborg, Vesterbrogade 15. Åbningstid: mandag-torsdag kl. 10-19, fredag kl. 10-18, lørdag kl. 10-14, søndag kl. 13-16. Borgere, som er registreret som lånere på Viborg Bibliotekerne har adgang til udstillingen udenfor betjent åbningstid søndag-torsdag kl. 7-22, fredag-lørdag kl. 7-18
  • Opbygningen af udstillingen finder sted fra torsdag 20. oktober, og Erik Peitersen vil være til stede under hele opbygningen.
  • Cirkusforestilling med MR.MÖBIUS spilles lørdag d. 3. december kl. 10 og kl. 11.30, samt lørdag d. 10. december kl. 10 og kl. 11.30. Der er fri entré.
  • Bibliotekets Maker Space holder åbent for kreativt juleværksted lørdag 3. december kl. 10-13 og lørdag d. 10. december kl. 10.-13

 

Kommentarer