Stoholm

Stoholm-journalist fortæller om Danmark som kolonimagt

Anders Olling er journalist, historieformidler og opvokset i Stoholm. Fremsendt foto

Journalist og historieformidler Anders Olling, der er opvokset i Stoholm, fortæller om et mørkt kapitel i danmarkshistorien i Stoholm Kirkecenter, tirsdag den 28. marts.

I år er det 100 år siden, Danmark solgte De Vestindiske øer – Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. Øerne blev solgt til USA den 31. marts 1917. Med salget sluttede Danmarks tid som kolonimagt. Tiden på øerne er et fascinerende og ømtåleligt kapitel i danmarkshistorien, hvor danske slaver levede under kummerlige vilkår, mens sukkerproduktionen skabte store formuer for plantageejerne.

Journalist og historieformidler Anders Olling, der er opvokset i Stoholm, har i årevis gennem byvandringer, foredrag og rejser formidlet dette kapitel i Danmarks historie. Tirsdag den 28. maj klokken 19.00 vil han holde foredrag i Stoholm Kirkecenter. Billetterne koster 60 kroner inkl. kaffe og kage.

Arrangementet er blevet til i samarbejde med LOF Midtjylland, Stoholm Menighedsråd og Sport på tværs. Billetter kan købes hos LOF, via viborgbib.dk eller på bibliotekerne i Viborg Kommune.

 

Kommentarer