Debatindlæg af Nancy Knudsen. Tjele Møllevej 22, Vammen, 8830 Tjele.

LÆSERBREV – Hvad er idéen med at give statsstøtte til fangst og lagring af naturlig eller biogen CO₂ fra biogasproduktion? Statsstøtte skaber ikke velstand – det gør handel, innovation og effektive markeder. Alligevel kanaliseres store offentlige midler i disse år til CO₂-fangst fra biogas, uden at den samfundsøkonomiske og klimamæssige gevinst er tilstrækkeligt dokumenteret.

Fossil CO₂ stammer fra olie, kul og gas, mens biogen CO₂ kommer fra biomasse som træ, græs og halm. I biogasanlæg anvendes primært græs, halm og gylle. I det naturlige økosystem handler effektiv CO₂-lagring om at trække CO₂ ud af atmosfæren. Her er træer langt mere effektive end græs og kornsorter til at optage CO₂ og binde kulstof i både biomasse og jord.

CO₂-fangst og -lagring fra biogasanlæg er et eksempel på et marked, der risikerer at blive ineffektivt, fordi biogasselskaber kan modtage betydelig statsstøtte til processen. Den biogene CO₂ komprimeres under højt tryk og transporteres i tankbiler til Esbjerg, hvorefter den sejles cirka 250 kilometer ud i Nordsøen og pumpes ned under havbunden i tidligere oliefelter.

Der er fortsat usikkerhed om den langsigtede sikkerhed ved denne lagring. Risikoen for lækager kan ikke udelukkes, og eventuelle udslip kan føre til dannelse af kulsyre, som kan påvirke havets økosystemer negativt. Der savnes fortsat en samlet, forskningsbaseret vurdering af de langsigtede miljøeffekter ved CO₂-lagring under havbunden.

Biogas indeholder omkring 38% biogen CO₂. Ifølge beregninger udledes der ved lastbiltransporten cirka 7 % fossil CO₂, mens udledninger fra skibstransport og selve nedpumpningen i undergrunden er vanskeligere at opgøre præcist. Disse aktiviteter vil dog uundgåeligt medføre yderligere fossil CO₂-udledning.

Det samlede fossile CO₂-regnskab kan dermed nærme sig den mængde biogen CO₂, som fjernes, så den samfundsøkonomiske klimaeffekt bliver minimal.

Samfundsøkonomisk ville det være mere effektivt at støtte tiltag som skovrejsning og plantning af træer, der både optager CO₂ og tilfører kulstof til jorden. Når CO₂ pumpes ned under havbunden, fjernes kulstoffet permanent fra det biologiske kredsløb, mens de landbrugsarealer, der leverer biomassen til biogasanlæggene, risikerer at blive fattigere på kulstof. Da biogasanlæg ikke anvender træmaterialer, men primært græs og halm, udnyttes biomasse med relativt lav CO₂-optagelsesevne.

I januar 2026 offentliggjorde Rigsrevisionen en rapport om Klimaministeriets forvaltning af tilskudspuljer til CO₂-reduktioner. Statsrevisorerne rettede her en skarp kritik af, at milliardstore puljer ikke er blevet forvaltet tilstrækkeligt effektivt. I den forbindelse fik BioCirc i 2024 tilsagn om statsstøtte på 880 mio. kr. frem mod 2032.

Biogasbranchen er i dag i høj grad afhængig af statsstøtte. Det skaber ineffektive markeder og hæmmer den samlede velstand. Biogen CO₂, som indeholder kulstof fra jorden, transporteres nu rundt i Danmark, sejles ud i Nordsøen og pumpes ned under havbunden – finansieret af omfattende offentlige midler.

Derfor er det et nej tak til mere statsstøttet biogas fra BioCirc i Tjele. Disse midler kunne i stedet anvendes til børnepasning, uddannelse, ældrepleje og sundhedsvæsen – områder, der har direkte betydning for borgernes velfærd og samfundets langsigtede velstand.