Debat og politik

Statsminsiterens nytårstale… ja, men hvem skal betale velfærden i fremtiden?

Debatindlæg af Mette Nielsen, folketingskandidat og Byrådsmedlem Mette Nielsen.

Statsministeren er en formidabel taler. Men lad mig sige det helt klart, jeg har ingen nytårsforsæt i 2019, men jeg har et enkelt nytårsønske, nemlig at vi får en ny regeringen med Mette Frederiksen som Statsminister i Danmark.

Det ønsker jeg fordi, at vi skal prioritere både velfærd og sundhed frem for de skattelettelser, som skader velfærden, som Statsministeren og Regeringen med støtte fra DF rent faktisk HAR gennemført. Statsministeren valgte i sin tale, at undlade at bruge ”krudt på at tale om disse skattelettelser til de rigeste”, hvor han og VLAK-regeringen har givet skattelettelser til mennesker med privat fly på bekostning af vores børn, unge, ældre og vores sundhedsvæsen.

Statsministeren fokuserede for mig at se på, at dække de politiske angrebsområder af i forhold til det kommende folketingsvalg. Jeg mener, at der manglede vigtige emner i Statsministerens tale. For hvad med den stigende ulighed, flere fattige børn i Danmark de seneste par år, unge med stress og ensomhed, uddannelsesloft, nedslidning på arbejdsmarkedet og stigende pensionsalder?

For mig at se, så var der helt klart store mangler på både visioner og konkrete bud på fremtiden for helt almindelige mennesker i Danmark. Husk nu på: Politik er prioriteringer om hvilket samfund vi vil have, og jeg mener, at vi både kan, og skal gøre det bedre i forhold til vores fælles velfærd!

Kommentarer