Bjerringbro

Spilcafé i Gudenåhuset for hele familien

Indsendt foto

Vinteren er ofte kold og mørk, men det betyder jo ikke, at den også skal være kedelig. På kolde og mørke dage og aftner er det perfekt at spille et spil sammen med familien eller gode venner.

Tag hele familien i hånden og kom til Spilcafé i Gudenåhuset i Bjerringbro lørdag den 10. februar klokken 13-17.

Til Spilcafe i Gudenåhuset er der mulighed for at prøve en masse forskellige slags spil af, både brætspil, Warhammer og Counterstrike.

96 procent af unge drenge spiller computer

Der er nok mange forældre, der vil kunne nikke genkendende til, at rigtig mange unge, især drenge, spiller computer. Af ’Medieudviklingen 2017’ fremgår det, at op mod 96 procent af alle teenagedrenge spiller computerspil og rigtig mange af dem dagligt.

Til Spilcafé i Gudenåhuset er der mulighed for at tilmelde sig en Counterstriketurnering og måske møde nogle nye mennesker med samme interesser, eller måske prøve en anden slags spil.

For eksempel kan du møde Viborg Magic, som efterhånden er et fast indslag i hverdagen på Hovedbiblioteket i Viborg. De spiller fast hver fredag et arrangement kaldet Friday Night Magic. I anledning af Spilcaféen har de rykket teltpælene op og besøger Gudenåhuset.

Så kom og besøg dem, prøv at spille med og hør, hvorfor de er så vilde med at spille Magic the Gathering. På dagen får vi også besøg af nogle af Danmarks dygtigste figurmalere fra powerfist.dk.

Det vil være muligt at spille Warhammer 40k 8’th Edition introspil, hvor der er hære sat frem, som man kan prøve at spille med. Der vil være rutinerede spillere, som hurtigt kan sætte nye og gamle ind i spillet. Desuden er det muligt at følge hele kampe mellem byens dygtigste spillere.

Det er gratis at deltage og man møder bare op, men husk tilmelding til Counterstrike via www.ferieaktiviteterviborg.dk. Alle er velkomne.

Kommentarer