Sognepræsten har sagt op. Familien flytter til Aarhus
Sognepræst ved Bjerringbro kirke, Gerda Brøchner Jørgensen, har opsagt sin stilling og fratræder 1. august.
Efter 10 år i embedet stopper Gerda Brøchner Jørgensen som sognepræst ved Bjerringbro kirke. Det meddeler hun på sognets hjemmeside.
– Jeg har opsagt min stilling som sognepræst ved Bjerringbro Kirke og fratræder 1. august. Jeg har den holdning, at man bør fratræde, mens »legen er god«, og jeg har virkelig haft »en god leg« og tid i Bjerringbro. Nu er jeg klar til at give stafetten videre, og glæder mig til en ny epoke i mit liv, og tillige flytte i egen bolig. Vi – familien vender tilbage til Aarhus, hvor vi har købt hus, skriver hun.
– Jeg har ikke fundet noget andet, men jeg vil være god ved mig selv og nyde livet. Det er et fint tidspunkt at rykke videre på for min familie og mig selv, siger 58-årige Gerda Brøchner Jørgensen, udtaler hun til Bjerringbro Avis
Kommentarer