Samfund

Snestormen påvirker kommunens daginstitutioner og specialtilbud

I Park og Vej har man alle mand på job, som med sneplove kæmper mod snemasserne. Foto: Viborg Kommune

Den voldsomme snestorm der lige nu raser udenfor, påvirker trafikken, og det får også betydning for mange af Viborg Kommunes ydelser og services.

Grundet snestormen onsdag var transport af børn og ældre til en række specialtilbud i Viborg Kommune lukket onsdag.

I Park og Vej har man alle mand på job, som med sneplove kæmper mod snemasserne.

Vejrudsigten tyder dog på, at vejene igen er farbare torsdag morgen, og derfor holder skoler og institutioner åbent som normalt, ligesom skolebørn og andre, der bliver transporteret af kommunen, kan forvente at blive transporteret som normalt.

Eneste undtagelse er visse hold i dagcentrene, og de berørte borgere vil blive informeret direkte.

Hvis forholdene torsdag morgen er værre, end hvad Viborg Kommune forventer på nuværende tidspunkt, vil de berørte borgere blive kontaktet.

Forældre opfordres til at orientere sig via AULA torsdag morgen.

Du kan finde information om kollektiv trafik på Midttrafiks hjemmeside

Du kan også følge trafiksituationen her på vejdirektoratets vintertrafik.dk

Kommentarer