Kultur

Snapsting og højtlæsning i Viborg og på Skovgaard Museet

Foto: Viborg Bibliotekerne

Snapstingsugen nærmer sig, og det betyder ekstra fokus på kultur, hygge og fællesskab. 

Få en tankevækkende pause med Viborg Bibliotekernes populære ”Højtlæsning til kaffen”, når bibliotekarerne læser højt mandag den 20. juni på Hovedbiblioteket i Viborg og torsdag den 23. juni på Skovgaard Museet – begge dage kl. 11-12.

Seeberg Dage på biblioteket

Mandag den 20. juni kl. 11 læser bibliotekarerne op af værker fra Viborgs kendte forfatter Peter Seeberg (1925 – 1999) på Hovedbiblioteket i Viborg. Seeberg er repræsenteret i den danske litteraturkanon og han blev i 90´erne nævnt som en af årtiets bedste forfattere. Mandagens oplæsning er en del af Seeberg Dage, som arrangeres i samarbejde med Kulturselskabet ved Anders Kristensen.

Højtlæsning på Skovgaard Museet

Torsdag den 23. juni kl. 11 sætter bibliotekarerne sig midt i særudstillingen på Skovgaard Museet og læser højt. Temaet er kunst og natur, og dagens noveller og digte er inspireret af Lars Abrahamsens skulpturer og Eske E. Mathiesens digte fra udstillingen ”MÅ GERNE BERØRES”. 

Arrangementerne er gratis. Tilmelding til arrangementet på Skovgaard Museet er nødvendig pga. begrænset antal pladser, og den gratis billet kan du bestille via viborgbib.dk eller ved henvendelse på dit lokale bibliotek. På Skovgaard Museet er der desuden mulighed for at købe kaffe og entré til museet.

Kommentarer