De har udviklet, testet og forberedt sig siden efteråret, og nu går det løs i Viborg Kommune, hvor 1100 elever demonstrerer deres løsninger for hinanden og dyster om trofæet i Danmarks største naturfagskonkurrence. Den første ud af tre workshops i Viborg Kommune blev afholdt i Overlund Hallen torsdag i sidste uge.

Klimasikring, energi og isolering har de seneste uger stået på skoleskemaet side om side med upcycling, naturen omkring os og plastik i verdenshavene. Nu skal eleverne i Viborg kommune endelig vise deres opfindelser frem for hinanden og dommerne til konkurrencen i Naturfagsmaraton. Bæredygtighed og teknologiforståelse er i højsædet i år, og målet er at give så mange elever som muligt chancen for sammen at arbejde undersøgende og kreativt med​ at finde løsninger på virkelighedsnære problemer​.

– Opgaverne handler overordnet om globale udfordringer, men vi har et stort fokus på at udvikle dem, så eleverne får reel mulighed for at arbejde med noget, som de kan relatere til og kender fra hverdagen. Det betyder meget for engagementet, at eleverne får en fornemmelse af, hvordan de selv kan være med til at gøre en meningsfuld forskel, siger Helle Kann, udviklingschef og projektleder for Naturfagsmaraton.

Foto: Naturvidenskabernes Hus

Tre konkurrencedage i Viborg Kommune

Den første af i alt tre konkurrencedage i Viborg Kommune har allerede fundet sted. Det skete torsdag i sidste uge, hvor 250 elever fra 20 klasser fra henholdsvis Bjerregrav friskole, Finderuphøj skole, Møllehøjskolen, Overlundskolen og Ulbjerg skole, var samlet i Overlundhallen, hvor de knoklede med opgaverne fra klokken 9 til 13.

Næste workshop foregår torsdag den 26. januar i Grundfos Hallen, hvor 500 elever fra Bjerringbro skole, Gudenådalens friskole, Hald ege skole, Nordre skole, Nørreåskolen, Ørum skole, Rødkærsbro Skole, Vejrumbro Fri og Vestre skole deltager.

Den tredje konkurrencedag afholdes i Stoholm Fritids- og Kulturcenter, som fyldes med 350 engagerede elever fra Frederiks skole, Karup skole, Mønsted skole, Sødalskolen og Stoholm skole.

Foto: Naturvidenskabernes Hus

Kobler fag, virksomhed og virkelighed

Hvert år udvikler Naturvidenskabernes Hus, der står bag Naturfagsmaraton, seks nye opgaver, som alle består af en videns-, modellerings- eller undersøgelsesopgave​ og en byggeopgave​. To af opgaverne udvikles i samarbejde med blandt andet virksomheder, og i år er en af dem BMS. Eleverne skal i opgaven ‘1, 2, 3 – LØFT med BMS’, undersøge tunge løft af en vindmøllevinge, arbejde med ligevægt og vægtstangsprincippet, og endelig skal de bygge deres egen minikran.

– Vi håber, at vores bidrag kan være med til både at øge elevernes interesse for teknik og naturvidenskab, og at opgaven med at bygge en kran kan give dem en forståelse for, hvordan de selv kan være med til at løse problemstillinger fra den virkelige verden med viden og færdigheder fra den naturfaglige værktøjskasse, siger Nicklas Prestegaard, afdelingschef for BMS’ ingeniørafdeling.

Foto: Naturvidenskabernes Hus

Fremtiden er de unge

Udover at sætte naturfag på dagsordenen lokalt og regionalt, er formålet med Naturfagsmaraton  at inspirere, øge elevernes faglige motivation og gøre undervisningen mere varieret og appellerende for forskellige elever. Håbet er også, at flere får lyst til at uddanne sig og arbejde indenfor feltet. Når opgaverne udvikles i fællesskab med virksomheder og brancher skaber det opmærksomhed på de mange spændende job- og karrieremuligheder.

– Der er en efterspørgsel på tekniske kompetencer, som kun bliver større med årene. Vi har brug for, at der er langt flere, som både kan og har lyst til at tilegne sig den viden, der kan være med til at løse nogle af samfundets fremtidige udfordringer – såvel som at omsætte dem i praksis, siger Nicklas Prestegaard.

1200 lærere er med – hele vejen

Opgaverne er designet på en måde, så de udover at inspirere eleverne, også guider både dem og lærerne til at arbejde ud fra en engineering designproces. Det er en anvendelsesorienteret tilgang der tager udgangspunkt i, at eleverne skal løse en konkret og autentisk problemstilling samt konstruere en praktisk løsning på problemet.

Undervejs i processen skal eleverne undersøge, idégenerere, planlægge, bygge, afprøve og forbedre. Det er en vigtig pointe, at der ikke findes én rigtig løsning. Naturfagsmaraton giver dermed også de mange medvirkende lærere værktøjer og erfaring med undersøgende og praktisk undervisning i ugerne op til konkurrencedagen.

Foto: Naturvidenskabernes Hus

Biodiversitet på programmet

Ormstrup Sø spiller også hovedrollen i en af årets opgaver, der samtidig tager afsæt i et forskningsprojekt.

Her forsøger forskere at besvare spørgsmålet om, hvordan vi kan genskabe en klar sø fuld af biodiversitet ved at fjerne fosfor og bringe det ud på markerne, hvor det snart kan blive en mangelvare. Det er også udgangspunktet for den opgave i Naturfagsmaraton, der dog er udviklet på et niveau, der engagerer de 10-12-årige elever.

– Mange børn og unge interesserer sig for netop klima og bæredygtighed. De søger fokus på de problemer, vi har skabt for vores natur og planet, og her er det oplagt at arbejde med en konkret sø, og hvordan man kan sikre mere biodiversitet her. Vi vil gerne stimulere elevernes opfindsomhed og kompetencer og ikke mindst motivationen og interessen for naturvidenskab og teknologi hos nogle af de mange elever, siger Helle Kann.

Tusindvis af børn fra hele landet har arbejdet med opgaverne og dyster fra januar til maj om trofæet i Naturfagsmaraton.

Foto: Naturvidenskabernes Hus

Om Naturfagsmaraton

• Naturfagsmaraton er landets største naturfagskonkurrence og et undervisningsforløb til 5. og 6. klasse i hele landet.
• I år er op mod 26.000 elever og 1200 lærere fra over 1000 5. og 6. klasser i hele landet tilmeldt.
• 56 kommuner er tilmeldt Naturfagsmaraton, som bliver afviklet på 66 lokale konkurrencedage fra januar til maj 2023. Konkurrencerne er afslutningen på undervisningsforløbet.
• Naturfagsmaraton består af seks opgaver. Eleverne arbejder med opgaverne hjemme på skolen i 12-20 lektioner, og forbereder sig til konkurrencedagene, der afvikles fra januar til maj med op mod 24 lokale klasser, der dyster mod hinanden i sportshaller rundt omkring i landet.
• Alle opgaver til Naturfagsmaraton tager udgangspunkt i en engineering-didaktik, hvor engineering forstås som ingeniørernes arbejdsmetode. Det er en anvendelsesorienteret og problemløsende tilgang, som skal løse et konkret problem eller behov.
• Både elever og lærere får erfaringer med undersøgende og praktisk undervisning, der har til hensigt at øge elevernes interesse i og motivation for at lære mere om naturfag og teknologi.

Om Naturvidenskabernes Hus 

Naturvidenskabernes Hus er et nationalt nonprofit videnscenter, der bygger bro mellem skoler og virksomheder i hele landet og udvikler, udbreder og understøtter praksisnær undervisning, der engagerer børn og unge og inspirerer til STEM- studievalg. Som samfund har vi behov for, at flere unge inspireres til at tage en uddannelse inden for IT, teknologi og naturvidenskab. Det er hovedformålet med det landsdækkende virksomhedsnetværk Tektanken, som faciliteres af Naturvidenskabernes Hus. Gennem netværket gør virksomhederne det muligt for elever i grundskolen og gymnasiet at arbejde praktisk med virksomhedsrelaterede opgaver og møde rollemodeller på faglige virksomhedsbesøg..

Foruden de fem kernevirksomheder, Danfoss, Grundfos, Novozymes, Coloplast og Haldor Topsøe, har mere end 500 virksomheder deltaget i Tektankens aktiviteter.