Som vi skrev om allerede i august sidste år, så lukker Kvorning Møbel- og Tæppehus. I en lang periode har indehaverne, Birgitte Jørgensen og Niels Lauge Nielsen, arbejdet på at få tømt lageret, og sidste uge meddelte de så, at nu var der sat en slutdato: 31. januar lukker butikken.

Det er en beslutning, som alle har det godt med. Ikke mindst Edith Nielsen, hvis afdøde mand, Erik Nielsen, startede forretningen for over et halvt århundrede siden. Med tiden droppede Edith, sin frisørsalon for at hjælpe med til at betjene kunderne i møbelforretningen. Og det har hun gjort lige siden. I alle årene, hvor Birgitte har haft møbelbutikken, har Edith hjulpet til; noget hun altid har været glad for, men som hun også er klar til at forlade.

– Firmaet her har givet os så meget i mange år, og set ud fra det, så er det fint, at det stopper her, siger Edith og tilføjer:

– Det er først nu, at jeg skal til at være pensionist. Det er vist ikke for tidligt.

Hun er heller ikke i tvivl om, hvad hun skal få tiden til at gå med.

– Jeg spurgte Birgitte en dag: ”Hvad skal jeg da lave?” Til det sagde hun bare: ”Det ka’ jeg godt sige dig. Du skal rydde op og smide ud!”

Birgitte og Niels griner. Deres barndomshjem, hvor Edith stadig bor, er sat til salg sammen med resten af ejendommen, og med årene er der samlet en hel del sammen, som nu skal sorteres, sælges og smides ud.

– Jeg har boet der i 56 år, og jeg har aldrig smidt noget ud. Der kunne jo blive krig siger Edith med et skævt smil.

Men indtil huset er blevet solgt, og det er ikke nogle af dem, der tror sker lige med det første, bliver hun boende.

– Hvis huset bliver solgt, så kunne jeg godt tænke sig at flytte til Hammershøj-siden, fortæller Edith, som både går til gymnastik og svømmer der om sommeren.

– Og så synes jeg ikke, jeg vil til at bytte præst og lægehus ud, tilføjer hun.

Ligesom resten af familien går hun meget op i idræt og motion, så det glæder hun sig til at få mere tid til.

– Og jeg har stadig bil og kørekort, så jeg kan komme rundt.

Indtil videre er der dog rigeligt at se til med oprydningen.

Edith glæder sig allermest over, at Birgitte har fået sit drømmejob og at Niels forhåbentligt kan se frem til at få lidt mindre travlt. Også selvom hun skal vænne sig til ikke at lave frokost hver dag klokken 12 og eftermiddagskaffe klokken 15, som hun også har gjort  – med stor glæde – i et halvt århundrede.