I dag læser rekordfå studenter videre direkte efter gymnasiet. 22-årige Simon Glarman havde ingen planer om mere uddannelse efter STX, men ansvaret og friheden på en tømmerhandel i Møldrup gav ham lyst til at læse videre. Ekspert mener, virksomheder skal uddanne skoletrætte gymnasiestuderende.

Et stigende antal studenter tager flere sabbatår og venter således med at søge videre i uddannelsessystemet. I 2012 læste hver fjerde student videre umiddelbart efter at have fået huen på, hvor andelen i dag er nede på rekordlave 11 procent af de unge.

22-årige Simon Glarman fra Viborg holdt halvandet sabbatår, hvor han arbejdede i XL-BYG Møldrup mellem Viborg og Aars. Efter studentereksamen fortsatte han nemlig på fuld tid i det job, der havde været hans fritidsjob under gymnasietiden. Her pakker han ordrer, kører lastbil og ekspederer kunder i ny og næ, og i år startede han et uddannelsesforløb som lager- og logistikoperatør gennem arbejdspladsen.

– Da jeg startede på gymnasiet, startede jeg også i fritidsjob hernede, og selvom jeg hurtigt blev skoletræt, fuldførte jeg alligevel og fik huen på. Men jeg blev virkelig skoletræt i 2.g, og jeg ville gerne ud at lave noget i stedet for og bruge min krop. Det var en kamp at færdiggøre gymnasiet, og jeg gjorde det kun med stor støtte fra mine forældre, siger Simon Glarman, der egentlig ikke havde nogen plan om en karriere i byggevarekæden:

– Jeg har mulighed for at lave flere forskellige ting på mit arbejde og stå på egen ben. Det er kun mig, når jeg er ude at køre lastbil, og jeg får masser af ansvar og har altid fået det. Det var ikke noget, jeg havde tænkt over, at jeg ville, men jeg kan rigtig godt lide at være her, og det betyder meget for mig, at skoleperioderne kommer i små bidder i det her forløb, så jeg ikke når at blive helt drænet for energi og kan sætte det sammen med virkeligheden i butikken.

 Skal hjælpe skoletrætte studerende

Virksomheder skal have mulighed for at tage skoletrætte gymnasiestuderende som Simon Glarman ind i en praktik direkte fra gymnasiet. Det mener Lars Schou, som er rekrutterings- og HR-ekspert, og i mange år har arbejdet med uddannelse, vejledt elever og rådgivet virksomheder om at finde de rette kandidater:

– Der bliver tænkt for firkantet, og det er på tide at give virksomhederne en større rolle i uddannelsen af de unge. De skal ikke først opleve det nederlag, det er at droppe ud eller få en elendig eksamen på grund af mangel på motivation, siger Lars Schou, der foreslår, at de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser og lokale virksomheder skal arbejde tæt sammen om at sikre, at de skoletrætte unge kommer direkte ind i en virksomhed og hurtigere i gang med en elevuddannelse.

De næste ti år er der afsat over tre milliarder kroner til at løfte erhvervsuddannelserne. En del af de penge bør ifølge Lars Schou bruges på at styrke samarbejdet om de skoletrætte elever mellem uddannelserne:

– Erhvervslivet mangler arbejdskraft nu og ikke om 10 år, som den politiske handleplan lægger op til. Giv de skoletrætte unge en mulighed for at tage en arrangeret skolepraktik i en periode og lad dem skifte spor hurtigt og fleksibelt, siger Lars Schou og påpeger, at politikerne skal give uddannelserne et økonomisk incitament for at få en praktikordning som denne til at virke.

– Det centrale er, at de skoletrætte unge genfinder en motivation for at arbejde og lære noget. Her er virksomhederne en perfekt ramme med virkelige opgaver og frihed under ansvar, tilføjer Lars Schou, der i øvrigt som ung elev var medlem i Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, REU.

Vi kan hjælpe

Hos XL-BYG møder man ofte mange af de unge, der ikke læser direkte videre efter gymnasiet længere.

– Vi har i årevis talt om, hvordan vi skal få de unge over på erhvervsuddannelserne, og når vi ser så mange gå i stå efter gymnasiet, handler det især om skoletræthed. Det ved vi, fordi flere af dem starter hos os hvert år, og de får meget ofte lyst til at lære igen, når de møder ny viden, der er virkelighedsnær og praktisk, lyder det fra Liselotte Christensen, der er HR- og kommunikationschef for XL-BYG.

Hun understreger, at XL-BYG har et fremragende samarbejde med deres lokale ungdomsuddannelser, og på ingen måde vil konkurrere med dem.

– Men det er rigtigt, at virksomheder som os kan spille en mere aktiv rolle i at give unge, der er kørt af uddannelsessporet på fx STX, lysten tilbage til at uddanne sig inden for erhvervsrettede områder, og det bidrager vi gerne til, siger Liselotte Christensen.