Kultur

Sensommerbogcafe på Hovedbiblioteket i Viborg

Karin Hedemand og Charlotte Hvorslev indbyder til en times bogsnak, hvor der fortælles om sommerens bedste bøger. FOto: Viborg Kommune

Lørdag den 17. september klokken 10.30-11.30 indbyder Karin Hedemand og Charlotte Hvorslev til en times bogsnak, hvor der fortælles om sommerens bedste bøger.

Så har du ind imellem svært ved at finde de gode bøger, eller har du læst noget rigtig godt og vil bare gerne læse noget der ligner? Så kom til bogcafe på biblioteket og bliv inspireret til efterårets læsning. Der vil være noget for enhver smag, om man så er til mord, mad, romantik eller skæve eksistenser.

Bogcaféerne på bibliotekerne i Viborg Kommune er åbne for alle, og der bydes på kaffe og lidt sødt, så kom og vær med til en times hygge omkring litteraturen.

Sensommerbogcaféen foregår på Hovedbiblioteket i Viborg, Skakbrættet 

Arrangementet er gratis, der er ingen tilmelding, så mød blot op og tag gerne en ven eller veninde med.

Kommentarer