Grønhøj

Sammenstød mellem to bilister skabte trafikkaos

Tirsdag eftermiddag drønede to biler sammen i krydset mellem Høgildvej og Skivevej i Grønhøj.

En 37-årig mand fra Viborg kom tirsdag eftermiddag kørende østpå ad Høgildvej i Grønhøj.

Ved Skivevej drejede han nordpå ad Skivevej uden at se sig for, og han overså derfor en 50-årig bilist, der i samme øjeblik kom kørende i sydlig retning på Skivevej.

Den 37-årige drønede lige ind i bagenden af den anden bil, der fik sig en ordentlig snurretur.

Uheldet affødte et mindre trafikkaos og begge biler fik store materielle skader.

Bilisterne slap ifølge politiets oplysninger med en slem forskrækkelse.

Kommentarer