Sahl

Sahl bliver centrum for nyt brugtmarked for musikudstyr

Carsten Møller fra Bjerringbro har taget initiativ til et nyt jysk brugtmarked for musikinstumenter og -udstyr. Premieren finder sted

Musik-entusiast fra Bjerringbro har taget initiativ til et nyt marked for køb og salg af brugte instrumenter og andet musikudstyr.

Carsten Møller fra Bjerringbro har længe savnet et jysk marked for brugt musikudstyr. Derfor har han taget initiativ til “Midtjydsk Musikmarked”, hvor gæster kan købe nyt og brugt musikudstyr.

Gæsterne kan også høre foredrag og møde “hjemmebyggere”, der viser deres musikgrej frem.

– Sjælland har “Copenhagen Guitar Show”, og på Fyn og Sjælland er der flere brugtmarkeder for musikudstyr, mens der kun sker lidt på den front i Jylland. Det synes jeg, der skulle gøres noget ved, siger Carsten Møller, som sammen med en flok venner nu tester ideen af.

Bliver det en succes, regner han med det bliver en årlig begivenhed.

“Midtjydsk Musikmarked” afholdes i Sahl ved Bjerringbro søndag 1. marts. Han har fået nogle af de store spillere i branchen  med, her iblandt TC Electronic, Danguitar, Orkestergraven, Greenriver Guitars, Baum Guitars og Kossek FX, Plunk.

Udover salg af nyt og brugt grej, bliver der også en konkurrencer med præmier fra bl.a. D’Addario Scandinavia. Gæster kan også få justeret deres bas eller guitar. Og høre spændende foredrag.

Hør om et liv som musiker

Den DMA-vindende multi-Instrumentalist, sanger og komponist, Perry Stenbäck, fortæller, hvordan man kan strikke et virke som professionel freelance-musiker på fuld tid sammen. Det sker i foredraget “Et liv som musiker”. Foredraget krydres med humoristiske anekdoter og musikalske indslag.

Claus Boisen fra Greenriver guitars fortæller om “Kunsten at bygge en guitar”.

– Det er ikke så ligetil, som det lyder. Træ, lak, ja alt tæller med, siger han.

“Midtjydsk Musikmarked” holdes søndag 1. marts fra klokken 12-17 i Sahl Minihal, Kløservej 10, Sahl, 8850 Bjerringbro.

Entré koester 25 kroner, og der kan købes kaffe, kage, øl og vand på stedet.

Arrangementet er nonprofit, og et eventuelt overskud vil gå til en musikarrangement i lokalområdet.

Læs mere om Perry Stenbäck på perrystenback.com

Læs mere om Claus Boisen her:  greenriver.eu

Læs mere om  “Midtjydsk Musikmarked” på facebook

Kommentarer