Sænkning af kajanlæg ved Bjerringbro teltplads godkendt af kommunen
Viborg Kommune har i december 2017 modtaget ansøgning om sænkning af nyetableret kaj- og ophaleranlæg ved Bjerringbro Teltplads. Der ønskes en sænkning af anlægget med 15-25 cm.
Viborg Kommune har med baggrund i en konkret vurdering fundet at, der kan gives en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til sænkning af kaj- og isætningsanlæg med den begrundelse, at åen og dens bred der, hvor bro/platform ønskes placeret, i forvejen er kulturpåvirkede.
Sænkningen af anlægget vil kun påvirke naturtilstanden minimalt og tilstanden vil retableres efter kort tid og ikke betyde forringede forhold for den eksisterende natur. Endvidere vil anlægget være tilgængeligt for offentligheden.
Orientering af Viborg Museum ved fund
Der kan i området være fund af betydning for den arkæologiske kulturarv. Findes der under arbejdet spor af fortidsminder skal arbejdet straks standses i det omfang det berører fortidsmindet. Fundet skal straks anmeldes til museet.
Kommentarer