Så kan der stemmes på sØnæs
sØnæs er nomineret til Bæredygtig Beton prisen 2017. Om området vinder afhænger af antallet af publikumstemmer. Afstemningen gik igang i går og varer frem til 17. marts.
Dansk Beton uddeler Bæredygtig Beton prisen hvert andet år og har altså i år valgt at nominere det populære vandskulpturområde ved den sydvestlige bred af Søndersø i Viborg. Prisen er en publikumspris, og alle kan stemme i perioden fra den 13. februar til den 17. marts. Man afgiver sin stemme ved at gå ind på Dansk Betons Hjemmeside.
Afgiv din stemme her: http://www.danskbeton.dk/baeredygtig-beton-prisen/
Samtidig med stemmeafgivning deltager man automatisk i Dansk Betons konkurrence om et Eberhart Furniture sofabord.
sØnæs er i skarp konkurrence med Lindevangsparken på Frederiksberg og Musicon i Roskilde, så der er brug for alles bidrag til afstemningen, hvis Viborg skal på landkortet.
Den 30. marts 2017 uddeles prisen ved en prisfest, hvor også Betonelement-prisen og In Situ Prisen uddeles.
Projektet er blevet udvalgt af et dommerpanel bestående af Julian Weyer (formand, arkitekt og partner i Arkitektfirmaet C. F. Møller), Lene Espersen (direktør i Danske Arkitektvirksomheder), Rie Øhlenschlæger (arkitekt og indehaver af AplusB), Torben Möger Pedersen (adm. direktør i PensionDanmark) og Niels Søndergaard (direktør i DK Beton og formand for Dansk Beton).
Kommentarer