Reumertnomineret danseforestilling i Viborg Domkirke
Oplev Viborg Domkirke på en helt ny måde, når Black Box Dance Company viser danseforestillingen 7EVEN.
Forestillingen er inspireret af de 7 dødssynder og er et eventyr, der handler om vores frygt for ikke at være det perfekte menneske. Om angsten for ikke at turde acceptere og møde sig selv og leve livet fuldt ud.
Den cypriotiske koreograf Fotis Nikolaou håber, at forestillingen vil få os til at tænke over, hvad de syv dødssynder siger os i dag og hvilke modsætninger hver enkel dødssynd rummer.
Forestillingen 7EVEN er i 2 akter, og udspiller sig i en verden, hvor kampen mellem at skjule sig og vise sit sande jeg, skildres i de 7 danseres personificering af både synder og dyder.
Forestillingen er arrangeret i forbindelse med udstillingen HOVMOD af den britiske kunstner Rebecca Louise Law, der kan ses til og med den 28. maj på Skovgaard Museet.
Billetter købes i skranken på Skovgaard Museet til og med søndag den 26. februar.
Kommentarer