Viborg By

Realistiske planer om nærbane i Viborg Kommune

Planerne om en nærbane på tværs af Viborg Kommune og videre til Skive lever fortsat. Og det er absolut muligt, at en del af planen bliver til virkelighed.

Den nye bydel Arnbjerg og industrikvarteret i vestbyen er sammen med Sparkær mest oplagte til at få togforbindelser, hvis planerne om en nærbane i Viborg bliver til noget.

Det siger borgmester Torsten Nielsen (K), der spillede ud med forslaget sidste år og fik afsat et beløb i budgettet til at undersøge mulighederne for at etablere en nærbane på strækningen fra Bjerringbro til Skive.

Undersøgelserne når frem til, at det vil koste et beløb på mellem fire og 20 millioner kroner om året at realisere planen – udover et engangsbeløb til etablering af nye standsningssteder med tilhørende parkeringspladser.

Økonomiudvalgets medlemmer skal drøfte analysen på et møde onsdag, og derefter skal forlaget behandles videre i forbindelse med budgetlægningen for 2018 og overslagsårene fra 2019-2021.

Kommentarer