Ramasjang Mysteriet idag i Tinghallen
Vinderen af ”Årets Bedste Børneprogram 2013”, Ramasjang Mysteriet, har taget Danmarks børn med storm. I en fantastisk underjordisk hule opklarer detektiven Kristian, sammen med en masse børn, store mysterier i Ramasjang.
Hvem har snuppet prikken over i fra Hr. Skæg? Hvor er Bamses honningkrukke? Og Hvad skal Sebastian gøre uden sine kære briller? Er skurken Camping Vagn, Ronnie Roligan eller Preben Pølsesnak? Disse mysterier er bare nogle af de mange mysterier Kristian og hans hjælpere prøver at opklare i det populære tv-program.
Og nu har du chancen for selv at hjælpe Kristian, for hulen kommer rundt i hele landet og gør din dag lidt mere mystisk. Sammen med et velspillende band forsøger Kristian at opklare mysteriet om, hvem der har stjålet hans bukser. Og hvem ved, måske vi også kommer til at møde et par af skurkene!
Mysterierne foregår i Tinghallen, i dag søndag den 5. november, klokken 14-15.
Kommentarer