POP-UP koncert med Cor Pulmonale
Oplev Cor Pulmonale på Skakbrættet, når de giver koncert på Hovedbiblioteket i Viborg.
Det gør de torsdag den 23. november, og her vil koret synge et blandet udvalg af julesange, danske og rytmiske sange. Der bliver også mulighed for at synge med på et par fællessange sammen med koret undervejs.
Cor Pulmonale, der egentlig startede for ansatte på Viborg Sygehus, har i dag over 60 medlemmer fra hele Viborg Kommune. Anders Hjorth Nielsen er korets leder. Mange vil kende Anders fra andre kor i Viborg.
Der er fri entré til koncerten, som foregår på Skakbrættet på Hovedbiblioteket i Viborg den 23. november klokken 17. Biblioteket er vært for lidt sødt og en kop kaffe.
Kommentarer