Viborg By

Pensionsopsparingen vokser hastigt i Viborg

Indsendt foto

Der gik over 100.000 kroner mere ind på pensionskontoen til et typisk PensionDanmark-medlem fra Viborg Kommune i 2017. Størstedelen er afkast fra vellykkede investeringer.

102.898 kroner mere ind på pensionsopsparingen til at leve for, når arbejdslivet er slut. Det kunne medlemmer hos PensionDanmark bosat i Viborg Kommune glæde sig over i 2017. Beregningen er foretaget på et gennemsnitligt kernemedlem på 40-50 år.

Sammenlagt har PensionDanmarks 155.000 medlemmer fra Region Midtjylland oplevet, at der gik over 6,6 milliarder kroner ind på deres pensionsopsparinger i 2017.

– Pensionsopsparing kan måske virke som en fjern bekymring for alle de viborgensere, der forhåbentlig har mange gode år tilbage i arbejdstøjet. Men forhåbentlig kan de store afkast få flere til at interessere sig for opsparingen og huske at udnytte den medfølgende sundhedsordning, som kan have stor betydning for livskvaliteten både under og efter arbejdslivet, siger administrerende direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen.

Gode afkast på investeringer i blandt andet aktier, ejendomme og grøn energi bidrog mest til midtjydernes pensionsopsparing med godt 3,9 milliarder kroner, mens de resterende knap 2,7 milliarder kommer fra medlemmernes egne indbetalinger.

Alle danskere kan få overblik over deres pensionsordning ved at logge ind på pensionsinfo.dk.

Kommentarer