Viborg By

Påskekyllinger og LEGO-robotter på biblioteket

Fremsendt foto.

Mandag den 10. april og tirsdag den 11. april i påskeugen kan de besøgende på Børnebiblioteket i Viborg hygge sig med at lave påskekyllinger eller eksperimentere med ny teknologi

Det er tre unge piger Marie, Mathilde og Lærke fra Textil- og designskolen, som står for en påske-workshop. En workshop, hvor uendelige mængder af gult garn skal laves til pomponer og ende med at blive til søde og sjove kyllinger.

Ved siden af Børnebiblioteket ligger TestLab. I Åbent TestLab kan man på legende vis udforske og eksperimentere med ny teknologi. Mandag op til påske, den 10. april, er der Åbent TestLab kl. 10 – 14. Her kan man blandt andet printe sin egen figur i 3D, rejse jorden rundt med virtuelle briller på, programmere LEGO-robotter og bygge sine egne controllere.

Bliver man bidt af at lege og eksperimentere med teknologi i TestLab, kan man komme og lege videre efter påske. I hverdagen er der Åbent TestLab mandag og torsdag eftermiddag.

Kommentarer